DET SKER I WEEKENDENMichael Christensen er til start i femte runde af GP3 serien, der køres i forbindelse med det tyske Formel 1 Grand Prix på Hockenheim. Kevin Magnussen er til start i ATS Formel 3 Cup, der køres på Nürburgring. Danskeren indtager en samlet tredjeplads i mesterskabet efter fire runder. Kasper Larsen fra DASU talentudviklingsprojekt i karting er med når første afdeling af det nye ungdoms VM køres i Wackersdorf ved München. Løbet afvikles efter et helt nyt regelsæt. Læs mere på www.cikfia.com SIDEN SIDST Nicolaj Møller Madsen vandt Europamesterskabet i karting 11.juli på banen i Genk. Se interview med Europamesteren på TV2 http://www.tv2fyn.dk/video/32595 Allerede ugen efter vandt den 17-årige fynbo et nyt stort mesterskab, da han på Ampfing-banen i Tyskland genvandt titlen som tysk mester. Dermed blev det til to store titler indenfor blot en uge for Nicolaj Møller Madsen. Sejren betyder at danske kartingkørere nu har vundet Deutsche Kart Meisterschaft fire gange siden 2006. 15-årige Christian Sørensen blev ligeledes tysk mester, da han med en finalesejr i juniorklassen KF3 som den første dansker nogensinde vandt det tyske juniormesterskab. Læs mere på www.kartsport.de Mikkel Mac vandt forrige weekend to ud af tre løb i Formel Renault NEC i afdelingen på tyske Oschersleben. Resultatet betyder at Mikkel Mac nu er på en samlet andenplads i serien. I afdelingen for biler fra ældre homologering vandt Brd. Dear og Daniel Schilling hver en afdeling. I den samlede stilling fører Daniel Schilling med et enkelt point foran Dear Schilling. Se www.necup.com Ligeledes på Oschersleben debuterede tidligere indplacerede, og regerende Danmarksmester i gearkarts, Andreas Fasberg i Superkart E250. Det skete for det danske PVP team, og Andreas Fasberg imponerede med en sejr og en andenplads i løbet, der tæller til European Superkart Series. Se mere på www.superkart.tv Det blev til en femte og en syvendeplads for Kevin Magnussen i fjerde runde af ATS Formel 3 Cup i løbet i Assen, Holland. Marco Sørensen var grundet sponsorproblemer ikke til start. Læs www.formel3.de De danske rallycross talenter var weekenden 3 - 4. juli på studietur til EM-løbet i Höljes, Sverige. Bo Baltzer Nielsen.
|